TREFA kombinerer kompentencer indenfor ejendom, investering, kredit og strukturering baseret på en stor erfaringsbase samt et stærkt nationalt og internationalt netværk

 

Carlsberg Byen P/S

Finansiel rådgiver for Carlsberg Byen, hvor Peter arbejdede sammen med andre konsulenter på forberedelsen af udlejningsaktiviteterne og dermed byggeriet i dette 600.000 m2 udfyldningsprojekt på det tidligere Carlsberg bryggeri. Opgaven var at skabe fremdrift i projektet i en tidlig fase ved at identificere de bedste økonomiske strukturer - og dermed finde de rigtige lejere.

Opgaven afsluttes med succes, da UCC underskrev en lejeaftale vedr. deres nye campus på ca. 60.000 m2, hvilket var en løftesten for igangsættelsen af hele Byggefelt 8/Bohrs tårn m.m.

Efter afslutningen af rådgivningsopgaven, assisterede Peter med at identificere den optimale langsigtede finansiering for UCC-projektet. Denne gennemførtes af SEB DCM via et salg af DKK 1.550 mill. erhvervsobligationer til institutionelle investorer.

 

Investeringsforeningen AktieUgebrevet Invest A/S (www.auinvest.dk)

Som bestyrelsesmedlem deltog jeg i etableringen af AktieUgebrevets Investeringsforening, hvor investeringsfilosofien er at følge AktieUgebrevets investeringer - også kendt som Japp & Langers modelportefølje.

Målet med modelporteføljen er at sammensmelte på den ene side investeringstænkningen omkring danske aktier, og på den anden side en optimal asset allocation, hvor der investeres op til 50 procent af formuen i andre finansielle aktiver end danske aktier, når det danske aktiemarked ikke kan levere nok interessante investeringsmuligheder. Andre finansielle aktiver er særligt udvalgte ETF’er og certifikater, der typisk ikke vil følge aktiemarkedet med ned i negative markeder.

Porteføljen har gennem en årrække givet et afkast, som konsistent har overgået markedet.

Investeringsforeningen er etableret ultimo 2017 med et kapitalindskud på 75 mill.